Ved at benytte denne side er jeg indforstået med brugen af cookies.
Du kan læse mere om vores persondatapolitik (GDPR) på denne side
Accepter
Om 21 minutter
Fiskemagasinet

Delta Kilo (11): Skjold over Danmark

Danmark er i gang med at genopbygge et jordbaseret luftforsvar – efter årtier uden. Men hvad betyder det for vores sikkerhed, hvad er det egentlig vi køber, og hvordan spiller de nye systemer sammen med NATO og vores allierede?

I denne udgave af Delta Kilo tager vært Teddy Gerberg debatten i studiet sammen med Torben Ørting Jørgensen, formand for Folk & Sikkerhed. Vi ser nærmere på, hvorfor Danmark har valgt det norske/amerikanske NASAMS-system, hvordan det fransk-italienske SAMP/T NG kan dække fremtidens trusler – og hvilke erfaringer vi kan hente fra vores allierede.

Samtidig handler det om mere end militær teknologi: milliardinvesteringer i dansk industri, nye arbejdspladser og bedre beskyttelse af kritisk infrastruktur som elnet, datakabler og hospitaler. Og ikke mindst spørgsmålet: Hvordan sikrer vi, at danskerne forstår og bakker op om et af de største forsvarsprojekter i nyere tid? Undervejs ser vi unikke VTR-indslag fra internationale systempræsentationer – og fra Søværnets dramatiske kamp mod fjendtlige droner i Det Røde Hav.

”Delta Kilo – skjold over Danmark” giver dig overblikket over Danmarks nye luftforsvar – fra teknologien på slagmarken til debatten i Folketinget og folkeoplysningen til befolkningen.


Se programmet allerede nu på dk4.tv

Se et spot for programmet her:

   

Arrangementer og Sociale medier

 
 
dk4 | Titangade 15 | 2200 København N. | Tlf. 7025 3535
© Copyright dk4. Materialet må ikke gengives uden tilladelse.